Familieklasser

Familieklassen er et tilbud til forældre og elever i Helsingør Kommunes skoler.

Ideen med Familieklassen er gennem samarbejde med forældre og skole, at skabe en bedre hverdag for den enkelte elev i skolen. I Familieklassen er der ansat en lærer og en socialpædagog med videreuddannelse som familieterapeut. Til Familieklassen er der tilknyttet en læsevejleder, der varetager faglige test og specielundervisning samt en pædagog, der varetager børnemøder. Personalet har mangeårig erfaring i at arbejde med inklusion, skoleparathed og opdragelsesmæssige temaer.